Vilkår og betingelser for brug af Ferietilbud.dk

Disse vilkår blev sidst opdateret den 5. april 2024.

Om Ferietilbud.dk

Hjemmesiden www.Ferietilbud.dk (’Ferietilbud.dk’, ’vi’ og ’vores’) stilles til rådighed af Digibreaks Ltd. 

Formålet med Ferietilbud.dk er at give kunder mulighed for at booke hotelophold (hos selvstændige hoteludbydere) til gode priser.

Den daglige drift af Ferietilbud.dk varetages i samarbejde med det irske selskab:

Digibreaks Ltd
CRO nr: 634954
Unit 3, Argyle Square
Morehampton Rd
Dublin 4, D04DC64
Ireland

Generelt

Du skal være fyldt 18 år for at kunne foretage en booking gennem Ferietilbud.dk.

Ved at bruge vores hjemmeside Ferietilbud.dk bekræfter du, at du accepterer disse vilkår. Hvis du ikke accepterer disse vilkår, bedes du ikke benytte hjemmesiden.

Hvis du har spørgsmål til din booking, hotellet eller dit ophold, kan du kontakte vores Kundeservice her.

Selvom vi bestræber os på at give dig den bedst mulige service, giver vi ingen erklæringer eller garantier, hverken udtrykkeligt eller underforstået, for at indholdet på vores Ferietilbud.dk er nøjagtigt, fuldstændigt eller fejlfrit, da vi er afhængige af oplysninger fra hoteludbyderne. Hvis der opdages ukorrekte oplysninger på hjemmesiden, vil vi bestræbe os på at rette dem så hurtigt som muligt. Hvis du opdager en fejl, bedes du venligst rapportere den til os via e-mail på info@medlemshoteller.dk

Booking af hoteller via Ferietilbud.dk

Når du har valgt et ophold, iværksætter Ferietilbud.dk bookingen hos hoteludbyderen. 

Ferietilbud.dk er hverken hoteludbyder eller ansvarlig for opholdet hos hoteludbyderen. Hvis du ønsker at klage over dit ophold, skal du henvende dig til hoteludbyderen.

Når du booker et ophold hos en hoteludbyder via Ferietilbud.dk, har du indgået en aftale med hoteludbyderen om det pågældende ophold (og ikke Ferietilbud.dk). Vi opfordrer derfor til, at du gør dig bekendt med hoteludbyderens aftalevilkår, før du booker dit ophold via Ferietilbud.dk. 

Hvis du har særlige krav til dit ophold, skal du sikre dig, at hoteludbyderen kan imødekomme dem, før du booker dit ophold via Ferietilbud.dk.

Vi gør opmærksom på, at priserne på Ferietilbud.dk ikke nødvendigvis er gældende, hvis du booker dit ophold direkte hos hoteludbyderen.

Du kan finde hoteludbyderens vilkår og kontaktoplysninger på hoteludbyderens hjemmeside.

Særlige ønsker til dit hotelophold

Vi gør opmærksom på, at særlige ønsker som kæledyrsvenlig indkvartering, hensyntagen til allergier osv. ikke kan garanteres og kan medføre en ekstra omkostning, der skal betales direkte til hoteludbyderen. Disse ekstra omkostninger er ikke inkluderet i priserne på Ferietilbud.dk. 

Påkrævede oplysninger

Når du booker via Ferietilbud.dk, er det vigtigt, at du giver korrekte oplysninger.

Vi skal som minimum bruge følgende oplysninger, for at vi kan behandle bookingen: Fornavn, efternavn, hjemmeadresse, gyldigt kredit-/betalingskort, telefonnummer, mobiltelefonnummer.

Personen, der foretager bookingen, er ansvarlig for at sikre, at alle personlige oplysninger samt eventuelle oplysninger om medrejsende er korrekte. 

Vi tjekker ikke de oplysninger, som du giver til os, og er ikke ansvarlige for forkerte oplysninger, fx forkerte e-mailadresser, forkerte telefonnumre og/eller kreditkortnumre.

Husk at du er ansvarlig for at underrette os om eventuelle ændringer, tilføjelser eller aflysninger, og at det er dit ansvar at informere eventuelt medrejsende herom.

Betaling af ophold

Personen, der foretager bookingen, er ansvarlig for at sikre, at alle betalinger foretages til tiden. Det gælder også, hvis du booker et ophold for medrejsende.

Prisen for et hotelophold betales i hotellets lokale valuta. Fx. hvis du booker et hotel i Tyskland hvor de bruger Euro, så skal hotelopholdet betales i Euro.

Betaling kan foretages på følgende måder: Visa, MasterCard eller Klarna. 

Betaling for tillægsprodukter og tillægsydelser

Betaling for andre produkter eller tjenester i forbindelse med hotelopholdet foretages direkte til hotellet på selve stedet.

Bookinggebyr

Du betaler et bookinggebyr på 18% af det samlede beløb på bookingtidspunktet. 

Det resterende beløb, skal du betale på hotellet ved ind- eller udtjekning i henhold til hotellets politik. Andre tjenester og omkostninger betales direkte på hotellet. Du kan finde hoteludbyderens vilkår på hoteludbyderens hjemmeside.

Bemærk venligst, at Ferietilbud.dk også samarbejder med tredjepartshotelpartnere, disse partnere er markeret med "Partnerhotel".

Når du booker et ophold på et partnerhotel, kan du blive opkrævet det fulde beløb for dit ophold på bookingtidspunktet.

Bekræftelse af booking via e-mail

Når du har foretaget din booking, vil du modtage en bekræftelse pr. e-mail til den angivne adresse på tidspunktet for bookingen. 

Vi gør opmærksom på, at din booking ikke er bekræftet, før du har modtaget en bookingbekræftelse via e-mail. 

Afbestilling og refundering

Afbestillings- og refunderingspolitikkerne varierer afhængigt af det ophold eller den pakke, du booker. 

Læs venligst de vilkår, der gælder for den respektive hoteludbyder, før du foretager din booking. Disse er beskrevet på bookingtidspunktet, og du skal acceptere dem for at foretage din booking. 

Hvis du har foretaget din booking via Ferietilbud.dk, kan du afbestille det under "Mine bookinger".

Bemærk venligst, at bookinggebyret på 18% ikke refunderes, hvis du afbestiller opholdet, medmindre der er tale om helt særlige omstændigheder. Ved modtagelse af en lægeerklæring refunderer vi dit bookinggebyr, og du skal ikke betale noget til hotellerne, hvis du vælger at afbestille.

Gratis ombooking på udvalgte hoteller

Ønsker du at ændre dine rejsedatoer eller hoteludbyder, efter du har foretaget din reservation, skal du gøre det via Ferietilbud.dk under "Mine bookinger".

På udvalgte hoteller kan du ændre datoer op til fem gange, hvis det sker mindst 2 dage før ankomstdatoen. Hvis du ombooker mere end fem gange, betragtes det som en ny booking, og et nyt bookinggebyr vil blive opkrævet (ca. 18% af den samlede pris).

Du kan også skifte hotel (op til fem gange), afhængigt af tilgængelighed.

Hvis prisen på din nye booking er højere, skal du betale forskellen. Hvis prisen på din nye booking er lavere, beholder vi forskellen.

Alle ombookinger er afhængige af tilgængelighed. Hvis du bliver nødt til at annullere dit ophold, fordi hotellet ikke længere kan acceptere din reservation på grund af, at de skal lukke, refunderer vi dit reservationsgebyr i form af en rabatkode, der svarer til dit depositum. Du kan så booke et hotel på et senere tidspunkt, hvis du ønsker det.

Gratis ombooking er underlagt hotellernes egne vilkår og betingelser på reservationstidspunktet. Disse er tydeligt angivet på vores hjemmeside.

Sen afbestilling/udeblivelse

Ved afbestilling mindre end 2 dage før ankomstdatoen, eller hvis du ikke møder op, er du forpligtet til at betale hotellet et gebyr for sen afbestilling. Gebyret varierer fra forskellige ophold.

Mere end 2 dage før ankomst: Bookinggebyr (ca. 18% af den samlede pris).

Mindre end 2 dage før ankomst: Hotelgebyr for én nat.

Hvis du har reserveret med et debet- eller kreditkort, skal gebyret betales direkte til hotellet. Hvis hotellet ikke kan opkræve gebyret, sender vi en faktura, som skal betales inden for 2 dage. Hvis fakturaen ikke betales, kan du blive blokeret for at foretage nye bookinger gennem Ferietilbud.dk. Fakturaen skal betales ved at kontakte Kundeservice.

Brug af gavekort til Ferietilbud.dk

Gavekort købt på eller til Ferietilbud.dk kan kun bruges til 1–5 hotelovernatninger og er gyldige på alle hoteller på Ferietilbud.dk. Der kan indløses ét gavekort pr. booking. Hvis du booker et ophold med en højere pris end gavekortets værdi, betales differencen med Visa eller Mastercard på bookingtidspunktet. Hvis prisen på hotelopholdet er mindre end gavekortets værdi, vil gavekortet blive delvist brugt. Den resterende værdi af gavekortet forbliver på kortet, indtil gyldighedsperioden er udløbet, eller du bruger den resterende saldo på gavekortet på et senere tidspunkt.

Bemærk: Gavekortet kan ikke bruges som valuta på hotellet. Gavekortet kan kun indløses online via vores gavekortsektion på Ferietilbud.dk.

Databeskyttelse og brug af data

Vi sender dig kun beskeder i forbindelse med din booking eller, hvis du har tilmeldt dig at modtage vores markedsføringskommunikation. Beskeder i forbindelse med din booking kan omfatte ordrebekræftelser, betalingsproblemer og vedligeholdelsesmeddelelser. Vi vil kun bruge dine personoplysninger som beskrevet i vores privatlivspolitik og cookiepolitik, som også kan findes på Ferietilbud.dk.

Ændringer af disse vilkår

Vi ændrer disse vilkår fra tid til anden. Derfor beder vi dig tjekke dem, hver gang du vil bruge vores hjemmeside, så du ved, hvilke vilkår der gælder på det pågældende tidspunkt. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, efter at vilkårene er blevet ændret, anses du for at have accepteret de nye vilkår.

Ændringer på vores hjemmeside

Vi kan til enhver tid opdatere og foretage ændringer i oplysninger om udbydere af ophold og priser på vores hjemmeside. 

Vi garanterer ikke, at hjemmesiden eller dens indhold altid vil være tilgængelig uden afbrydelser. 

Vi kan midlertidigt stoppe, tilbagetrække eller begrænse adgangen til hele eller dele af vores hjemmeside af forretningsmæssige og driftsmæssige årsager og for at muliggøre reparationer og/eller opgraderinger. Vi vil forsøge at give dig rimelig varsel, hvis dette er tilfældet. 

Du er også ansvarlig for at sikre, at alle, der bruger vores hjemmeside via din internetforbindelse, er opmærksomme på disse brugsvilkår og andre gældende vilkår, og at de overholder dem.

Du skal holde dine kontooplysninger sikre.

Hvis du vælger eller får tildelt et brugernavn, en adgangskode eller andre oplysninger som en del af vores sikkerhedsprocedurer, skal du behandle disse oplysninger fortroligt.

Du må ikke videregive dem til nogen tredjepart. Vi har ret til at deaktivere ethvert brugernavn eller enhver adgangskode til enhver tid, uanset om det er valgt af dig eller tildelt af os, hvis vi mener, at du ikke har overholdt nogle af bestemmelserne i disse vilkår. Hvis du ved eller har mistanke om, at andre end dig kender dit brugernavn eller din adgangskode, skal du straks underrette os på info@medlemshoteller.dk 

Hvordan du må bruge materiale på vores hjemmeside.

Vi ejer eller har licens til alle intellektuelle ejendomsrettigheder vedrørende vores hjemmeside og det materiale, der offentliggøres på den. Disse er beskyttet af love og aftaler om ophavsret over hele verden. Alle disse rettigheder er forbeholdt. Du må ikke forsøge at kopiere, distribuere, markedsføre, sælge, videresende, offentliggøre eller på anden måde udnytte de intellektuelle ejendomsrettigheder på hjemmesiden.

Vores ansvar over for dig

Ferietilbud.dk har taget forholdsregler for at sikre, at indholdet på hjemmesiden er korrekt, i det omfang det er tilladt i henhold til gældende lovgivning. Oplysningerne på hjemmesiden er dog indsamlet via data fra udbydere af hoteller og offentliggjort af Medlemshoteller.dk i god tro.

Ferietilbud.dk er ikke ansvarlig for tab, forsinkelse, person- eller tingskade, udgifter eller ulejlighed af nogen art, der opstår som følge af oplysninger på hjemmesiden eller ændringer i en hoteludbyders faciliteter uden varsel til os. 

Ferietilbud.dk er ikke ansvarlig for eventuelle tab, du måtte lide i forbindelse med din booking, undtagen i tilfælde, hvor et sådant tab skyldes fejl begået af Medlemshoteller.dk. 

Ferietilbud.dk er ikke ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader (herunder tab af fortjeneste eller goodwill), uanset om de er forårsaget af uagtsomhed eller ej, og er ikke ansvarlige for manglende udførelse (eller forsinkelser i udførelsen) af forpligtelser, hvis denne manglende udførelse skyldes omstændigheder, der ligger uden for vores rimelige kontrol.


Hoteludbyderens ansvar over for dig

Kun hoteludbyderen kan holdes ansvarlig for tab, du lider i forbindelse med din booking, undtagen når et sådant tab skyldes fejl begået af Ferietilbud.dk som ovenfor.

Hoteludbyderens ansvar er reguleret af de vilkår, der gælder for hver enkelt hoteludbyder.


Klageprocedure

Eventuelle klager vedrørende dit ophold skal i første omgang indgives til hoteludbyderen. Bemærk venligst, at hoteludbyderens vilkår kan indeholde begrænsninger i din ret til at klage (herunder krav om, at klager skal indgives inden for en bestemt tidsramme), derfor bør du tjekke vilkårene, før du booker dit ophold via Ferietilbud.dk. 

Klager vedrørende bookingoplevelsen på hjemmesiden skal rettes til Ferietilbud.dk. Efter at have indsendt en klage til hoteludbyderen, kan du kontakte Ferietilbud.dk kundeservice via e-mail info@medlemshoteller.dk

Lovgivning og værneting

Tvister vedrørende Ferietilbud.dk skal reguleres af og fortolkes i overensstemmelse med dansk lov, og danske domstole skal have jurisdiktion til at afgøre enhver konflikt, der opstår som følge af brugen heraf. 

Kontaktoplysninger

Spørgsmål henvises til info@medlemshoteller.dk 

 

Andre vilkår

Aftalen består af tre dele: din bookingbekræftelse, disse vilkår og vores privatlivs- og cookiepolitik. 

Disse vilkår henviser til følgende yderligere vilkår, som også gælder for din brug af hjemmesiden: Vores privatlivspolitik, som beskriver vilkårene for vores behandling af personlige data, som vi indsamler fra dig, eller som du giver os. Ved at bruge vores hjemmeside giver du dit samtykke til denne behandling og garanterer, at alle data du giver os, er korrekte. Vores cookiepolitik, som beskriver, hvordan vi bruger cookies på vores hjemmeside.